Forældrerådgivning

Hvad er forældrerådgivning?

Der kan være mange grunde til at opsøge en forældrerådgiver, ikke mindst i dag, hvor kravene er mange og man dagligt eksponeres for idealer om forældreskabet på f.eks. sociale medier. 
Det er min grundholdning, at jeg ikke præsenterer jer for (endnu) et ideal eller en drejebog om “den rigtige opdragelse”. Tværtimod mener jeg, at den rette opdragelse kommer fra de værdier og intuitioner, som I allerede indeholder. Denne mavefornemmelse bliver ofte overdøvet af udefrakommende tanker, og det vil jeg hjælpe jer med at sortere fra. Kort sagt, så anerkender jeg det store pres fra omverdenen og hjælper jer med at finde ind til lige præcis jeres måde at være forældre på – med tillid til jer selv. 

Hvad kunne en rådgivning handle om?

Der er mange grunde til at opsøge en rådgivning som forældre. Herunder er eksempler på nogle temaer:

  • Sammenbragte familier
  • Spisesituationer/problematik omkring måltider
  • Opdragelses-stil – (“hård/blød”)
  • Relationsudfordringer med egne eller partners børn

Er I klar til at tage det første skridt?